Onsdagens ene semifinale i den asiatiske udgave af fodboldens Champions League mellem Qatar-holdet Al Sadd og sydkoreanske Suwon Bluewings endte i et blodigt slagsmål med spark, knytnæveslag og kvælertag.
Nu kræver det sydkoreanske hold hårde straffe til Al Sadd, efter forlydender om, at en Qatar-spiller angiveligt overfaldt en tilskuer i kampens hede.
Tilskueren var hoppet ind på banen for at diskutere med Al Sadds målmand Mohamed Saqr Ahmed, da en medspiller kom ilende til og slog tilskueren i hovedet og greb ham om halsen.
Nu kræver Suwon Bluewings, at det asiatiske fodboldforbund AFC finder de hårde straffe frem mod Al Sadd.
- Vi tager ansvaret for den manglende sikkerhed, men jeg forventer, at modstanderne får en meget hårdere straf for den grove handling, da en tilskuer blev overfaldet.
- Vi forventer, at AFC ser omhyggeligt på denne højst mærkværdige handling mod en tilskuer, siger Suwons talsmand Choi Won-Chang til AFP.
Dommeren måtte stoppe spillet i 10 minutter, mens raseriet kogte mellem de to mandskaber og deres respektive trænerstabe.
Utilfredsheden opstod, da Al Sadds Mamadou Niang scorede et kontroversielt mål til 2-0 efter 81. minutters spil.
Suwon havde en skadet spiller liggende på banen, og sydkoreanerne var ikke klar, da Al Sadds målmand satte spillet hurtigt i gang ved at aflevere bolden til Mamadou Niang, som løb frem og scorede.
- Modstanderne scorede et meget uhøfligt mål, men vi kan ikke gøre noget. Vi står nu over for en svær opgave i returopgøret, og vi vil forberede os, så godt vi kan og spille vores bedste spil, siger Suwons træner Yoon Sung-Hyo.
Tre spillere blev udvist efter masseslagsmålet, og Al Sadd vandt kampen 2-0.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned