- Det kan næsten ikke beskrives. Det er den største oplevelse som sportsudøver. Det blev enten sen aften eller tidlig morgen, det må du selv bestemme. Vi glæder os, siger Thomas Mogensen til TV2.
Håndboldherrerne vandt søndag EM-finalen 21-19 over Serbien, og danskerne festede natten til mandag med blandt andre serberne, fortæller Rene Toft Hansen:
- Vi tog ud på en bar og fejrede det med spanierne, og serberne var der også. Vi skal ind på Rådhuspladsen, og så skal vi ud at fejre det igen i aften.
EM-heltene bliver budt blandt andet champagne i lufthavnen, og Rasmus Lauge er klar til et glas, selvom det blev sent i går.
Senere skal spillerne modtages på Københavns Rådhus.
- Jeg ved ikke, hvor mange forventninger, jeg tør have. Jeg kan ikke forestille mig, at det bliver en flad fornemmelse. Vi glæder os til det hele. Så må vi se, hvad de byder på. Vi kan klare det hele - også et glas champagne, siger Rasmus Lauge.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned