- Jeg havde lidt problemer efter kampen med, hvad jeg skulle sige til spillerne. Om jeg skulle rose dem for en vedholdende indsats og de kilojoule, de lagde på bordet. Eller om jeg skulle ærgre mig over de 10-20 procent i vores pasningsspil, der kunne have sat trumf på, siger Troels Bech.
- Men jeg tror, jeg endte med - fordi jeg også er en venlig mand - at gå op over 50 procent i ros, siger træneren.
Og det uafgjorte resultat ændrer ikke det store for spillere og trænere i Silkeborg.
- Det giver ikke mere selvtillid, end vi havde i forvejen. Vi har jo en fornemmelse af, at vi kan spille op med hvem som helst.
- Vi erkender også, at vi ikke er suveræne mod nogen som helst. Derfor er vi meget spændte op til hver kamp, hvad vi nu får med hjem, fordi vi kan lige så godt tabe til HB Køge, som vi kan tabe til FC København.
- Og vi kan også lige så godt slå FC København, siger Troels Bech, der ikke gad vurdere FCK's indsats.
- Jeg synes primært, I skal snakke med FCK om FCK. Jeg siger bare, at på dagen var det det bedste hold, der vandt. Og det betyder så, at vi spillede lige op med dem, siger Troels Bech.
Til sidst i kampen fik Silkeborgs 21-årige Marvin Pourié to gule kort for at sparke til bolden, efter dommer Claus Bo Larsen havde fløjtet. En præstation, som ikke imponerede Troels Bech.
- Jo mere, jeg siger til det, jo tættere kommer jeg på at lave dumhed nummer tre i dag. Og han står for de to første. Så jeg siger ikke mere, siger Troels Bech.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie