TSØ skal spille kamp om
Martin Vilstrup (tv) scorede sejrsmålet mod Ajax tre sekunder før tid, men det tæller ikke, for kampen skal spilles om, efter københavnerne har fået medhold i en protest. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
En ekstra spiller på banen kort ført kampens slutfløjt resulterer i omkamp for TSØ.
Ajax har vundet en protestsag angående afviklingen af de sidste sekunder af opgøret i mændenes 1. division mod Team Sydhavsøerne, der blev spillet 2. februar i Maribo-Hallen.
Team Sydhavsøerne vandt det tætte og i slutfasen dramatiske opgør for 14 dage siden med 20-19 på en scoring tre sekunder før tid af Martin Vilstrup.
Herefter havde Team Sydhavsøerne en spiller for meget på banen, hvilket skulle have udløst både rødt kort og straffekast til Ajax - men det blev hverken dømt eller endsige observeret af kampens to dommere.
Københavnerne nedlagde straks protest, hvilket disciplinærudvalget under Dansk Håndbold Forbund, DHF, har taget til følge.
Konsekvensen bliver, at resultatet annulleres, og opgøret skal spilles om senest onsdag 7. marts i Maribo-Hallen.
Det fremgår af protestskemaet, at Ajax ikke mener, at “kampen blev korrekt afviklet”, idet en ekstra TSØ-spiller med overtrækstrøje løber ind på banen med under tre sekunder tilbage, hvilket observatøren ved efterfølgende gennemsyn på video anerkender.
Sydhavsøerne har i sit indlæg til DHF anført, at episoden ikke har indflydelse på kampens udfald.
Læs i fredagens Folketidende mere om afgørelsen og kommentarer i sagen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned