TTH Holstebro slår bundhold og konsoliderer tredjeplads
TTH Holstebro - her mod Skjern - vandt komfortabelt over Skanderborg. Foto: Polfoto/Sch?tze Ren?
Polfoto/Sch?tze Ren?
TTH Holstebro vandt sikkert over Skanderborg og satte sig dermed en tand tungere på tredjepladsen i ligaen.
Herrernes håndboldliga er atter i gang. Efter en pause på 41 dage tog TTH Holstebro hul på anden sæsonhalvdel i 888 Ligaen med en hjemmesejr på 33-27 over bundholdet Skanderborg.
Dermed konsoliderer TTH Holstebro sig på ligaens tredjeplads med 24 point for 17 kampe, som alle hold i rækken nu har spillet.
Aalborg fører med 28 point, mens Bjerringbro-Silkeborg på andenpladsen har 26. Skjern har 21 point som nummer fire.
Skanderborg ligger tredjesidst med otte point og bliver med al sandsynlighed en del af nedrykningsspillet.
I 19 minutter formåede Skanderborg at udviske niveauforskellen på top og bund, men fra stillingen 9-9 satte TTH turboen på og sikrede en pauseføring på 16-11.
Den var hjemmeholdet aldrig i nærheden af at sætte over styr i anden halvleg.
Emil Sidelmann førte an for hjemmeholdet med syv scoringer, mens tabernes Kasper Irming scorede seks gange.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned