Tuchel lovpriser nervøs Kane efter debut i Bundesligaen
Med en assist og et mål kan engelske Harry Kane godt være tilfreds med sin bundesligadebut i Bayern München. Foto: Fabian Bimmer/Reuters
Bayern-træner Thomas Tuchel roser Harry Kanes evne til at gøre sine medspillere bedre efter stærk ligadebut.
Den engelske angriber Harry Kane indrømmer, at han var nervøs, inden han fredag debuterede i Bundesligaen for Bayern München.
Det endte dog godt for stjernen, der både scorede et mål og lavede en assist, da hans hold vandt 4-0 over Werder Bremen i sæsonens første ligakamp.
- Det var en god aften. Vi lagde godt ud med et mål i løbet af de første minutter, siger Kane ifølge AFP.
- Jeg var lidt nervøs og spændt på at spille kampen selvfølgelig. Der var helt sikkert lidt sommerfugle i maven, men som altid, når jeg kommer på banen, tager instinktet over.
Bayern Münchens cheftræner, Thomas Tuchel, har også kun rosende ord til overs for Kane, der spillede sin anden kamp for holdet efter sidste weekends 0-3-nederlag til RB Leipzig i den tyske Super Cup.
- Han havde konstant indflydelse på spillet. Han er simpelthen meget, meget klog. Han ved, hvad han laver, og han er utrolig præcis.
Kane lagde op til kampens første mål, der blev scoret af Leroy Sané efter blot tre minutter. I anden halvleg kom Kane også selv på måltavlen.
- Også til træning, den stil og måde han gør tingene på banen på. Hvor meget begær han har til træning, hvor meget glæde han viser, og den kvalitet han har. Det er helt i top, det er imponerende, siger Tuchel.
Kane ankom til den tyske liga som både Tottenhams og Englands topscorer.
Tuchel understreger, at angriberens kreativitet og hans evne til sammenspil skinner igennem.
- Han gør alle spillere omkring sig bedre på grund af sit overblik. Det var en meget, meget god debut.
Indtil han skrev under på kontrakten med Bayern München i lørdags, havde Kane tilbragt hele sin karriere i engelske Tottenham.
Han har i løbet af denne uge sagt, at hans ambition om at vinde et trofæ var den største årsag til skiftet.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie