TV2: EHF åbner sag mod Rusland for muligt boble-brud
Ambros Martin har ført Rusland til sejr i de to første kampe ved EM mod Spanien og Tjekkiet. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ruslands landstræner har ifølge TV2-billeder bevæget sig på den forbudte side af afspærring ved håndbold-EM.
Ruslands håndboldlandshold risikerer straf for brud på coronarestriktionerne i forbindelse med EM i Danmark.
Det skriver TV2 Sport.
Tv-kanalen kan i et videoklip dokumentere, at Ruslands landstræner, Ambros Martin, har bevæget sig ud af den røde boble, som trupperne befinder sig i.
Ambros Martin bevægede sig lørdag om på den forkerte side af afspærringen til rød zone, hvor han havde en samtale med generalsekretæren for det russiske håndboldforbund, Denis Bogomolov, der opholder sig i blå zone og altså kan bevæge sig frit rundt, skriver TV2 Sport.
Tv-stationen har vist billederne til Det europæiske håndboldforbund (EHF), der ser på situationen med stort alvor.
Generalsekretær i EHF Martin Hausleitner ser et tydeligt brud på den røde boble og bekræfter, at forbundet har åbnet en sag.
- Turneringsledelsen vil evaluere materialet. Og så vil det være op til vores disciplinærudvalg, siger Martin Hausleitner til TV2 Sport.
EHF har op til turneringen givet udtryk for, at overtrædelser kan føre til hjemsendelse, men om det kommer så vidt, kan Hausleitner ikke svare på.
- Det er ikke min beslutning. Og man skal altid tage i betragtning, at der er forskellige grader af ikke at følge reglerne. I denne sag er der ingen tvivl om, der er en konflikt i forhold til restriktionerne. Men vi vil selvfølgelig gøre det klart, at det ikke var, hvad vi havde regnet med, siger han.
Rusland har vundet sine to første kampe ved EM mod Spanien og Tjekkiet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned