Nikolaj Jacobsen begynder arbejdet med udgangen af denne sæson, når den nuværende træner, Robert Hedin, stopper for at satse fuldt ud på jobbet som norsk landstræner.
Viborgenseren får Morten Bjerre, som også er tidligere landsholdsspiller, ved sin side som assistent.
Nikolaj Jacobsen har de seneste sæsoner fungeret som assistenttræner i Bjerringbro-Silkeborg, mens Morten Bjerre har været assistent i Skjern.
Den 40-årige viborgenser har vundet en række titler som aktiv. Han var blandt andet med til at vinde tre danske mesterskaber og tre pokaltitler med GOG, og sammen med THW Kiel vandt han ligeledes Bundesligaen tre gange.
Da Nikolaj Jacobsen vendte hjem til dansk håndbold i 2004, blev han spillende assistenttræner for Viborg HK. Han har fungeret som assistenttræner siden.
Robert Hedin blev tvunget til at stoppe som træner for Aalborg Håndbold, da det norske håndboldforbund krævede, at han ikke havde et andet trænerjob ved siden af.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned