Tvivlsom Rasmus Lauge bliver testet i lørdagens træning
Mikkel Hansen overtog Rasmus Lauges spilstyrende rolle i lørdagens VM-premiere mod Belgien. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Hvis Rasmus Lauge lørdag igen mærker, at hans læg er spændt, er han formentlig ikke med mod Bahrain.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
På grund af en spændt læg sad Rasmus Lauge over i VM-premieren mod Belgien, og det er ikke sikkert, at han kommer i kamp mod Bahrain søndag.
Det fortalte herrelandsholdets træner, Nikolaj Jacobsen, forud for lørdagens træning i Malmö Arena.
- Han træner med, og så må vi se, når han er varmet godt op. Hvis han stadig mærker lidt til det, så tager vi en vurdering, og så træner han nok ikke færdig. Så må vi vente en kamp mere, siger landstræneren.
En Rasmus Lauge på fuld kraft er en vigtig figur på landsholdet, og han er ikke selv synderligt bekymret over situationen.
- Det er ikke alvorligt, det jeg løber rundt med. Det handler om, hvorvidt vi skal satse, eller om vi skal tage vores forholdsregler, fordi vi håber, det bliver en lang turnering - og der har vi valgt det sidste, siger Lauge.
Annonce
Under torsdagens træning mærkede han, at læggen spændte op.
- Der er intet at se på skanninger. Det handler om at bruge hjernen i stedet for hjertet, som gerne vil ind og spille nogle kampe, siger Rasmus Lauge.
Rasmus Lauge sørgede for at varme stængerne godt op ved lørdagens træning. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Han er sikker på, at han kommer i spil i løbet af turneringen, men han accepterer, at det ikke nødvendigvis bliver søndag.
- Vi gør, som vi gør, for at det ikke skal plage mig senere.
- Vi har et rigtig bredt hold. Måske det bredeste hold i lang, lang tid. Derfor er der ingen grund til, at vi skal løbe nogen risici, siger Rasmus Lauge.
Danmark bankede Belgien uden Rasmus Lauge i fredagens VM-premiere.
Angrebsstyrmanden var selvfølgelig træt af at misse den kamp, men han var glad for at se, hvordan holdkammeraterne klarede sig i den flotte kulisse.
- Heldigvis var det en god oplevelse, men det kribler i fingrene for at være derinde. Især med den kulisse. Det var en håndboldfest på lægterne.
På banen var det Mikkel Hansen, der overtog taktstokken i angrebet, og det gjorde han godt. Verdensstjernen blev topscorer og satte sine gennembrudsstærke backer op til flere afslutninger.
- Det er ikke nogen overraskelse. Han formåede at udnytte de pres, som Mathias Gidsel og Simon Pytlick lagde til ham, og han var skarp i sine afslutninger.
Annonce
- Jeg sidder og ryster på hovedet, når han i medierne bliver svinet til for sin sæson i Aalborg, siger Rasmus Lauge med henvisning til, at ikke alle såkaldte eksperter har været imponerede af Mikkel Hansens første tid efter comebacket i dansk ligahåndbold.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned