Tysk domstol dropper voldssag mod Zverev
Alexander Zverev spiller fredag semifinale i French Open. Foto: Dimitar Dilkoff/Ritzau Scanpix
Tennisstjernen Alexander Zverev har indgået forlig med ekskæreste, der anklagede ham for vold.
En tysk domstol har fredag droppet sagen mod den voldsanklagede tennisspiller Alexander Zverev.
Det sker, efter at der er blevet indgået et forlig i sagen.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Ifølge den tyske avis Bild har Zverev betalt et beløb svarende til 1,5 millioner kroner i forliget og betragtes som uskyldig i sagen, hvor han blev anklaget for vold mod ekskæresten Brenda Patea i 2020.
Dermed lukkes der ned for sagen, der har kørt i flere år.
Ifølge Inga Wahl, der repræsenterer domstolen, ville parterne gerne løse konflikten fredeligt af hensyn til deres fælles barn, skriver AFP.
Zverev har gennem hele sagen bedyret sin uskyld.
På selve tennisbanen nyder Zverev enorm succes for tiden, og senere fredag spiller han semifinale i French Open mod Casper Ruud.
I turneringens ottendedelsfinale vandt Zverev efter fem sæt mod danske Holger Rune.
Zverev, der rangerer som nummer fire på verdensranglisten, har vundet sine seneste 11 kampe og kom til grand slam-turneringen i Paris med en frisk triumf fra Masters 1000-turneringen i Rom.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie