Tysk fodboldstjerne stopper efter 12 år på landsholdet
Lukas Podolski siger farvel til det tyske fodboldlandshold. Det meddeler angriberen på Twitter.
Galatasaray-spilleren Lukas Podolski har været en fast bestanddel af det tyske fodboldlandshold nærmest siden debuten i 2004.
Men nu er det slut. Efter 12 års landsholdstjeneste takker Podolski af med en besked på Twitter.
- Tak fans. 12 år, 129 kampe. Det var fantastisk! Det var stort! Det var en ære at være en del af, skriver den tyske angriber.
Han var med til at vinde VM-guld i 2014 som højdepunktet i landsholdskarrieren, selv om han blev brugt som indskifter i turneringen.
31-årige Podolski fik 18 minutter som indhopper i ottendedelsfinalen mod Slovakiet ved sommerens EM, og det blev altså hans sidste i landsholdstrøjen.
Klubkarrieren startede i FC Köln, inden turen gik til mægtige Bayern München og så tilbage til Köln. Herefter drog han til udlandet og tørnede ud for henholdsvis Arsenal og Inter, inden han skiftede til Galatasaray i 2015.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned