Tysk landsholdschef: Farlige tendenser truer topfodbold
Oliver Bierhoff, der er teammanager for det tyske landshold, ser farlige tendenser for topfodbolden. Tomme sæder til tyske landskampe er et tegn på, at noget er galt. (Arkivfoto). Foto: AP/Michael Probst
AP/Michael Probst
Hvis fodbold går op i penge og markedsandele, så forsvinder tilskuerne, mener Oliver Bierhoff.
De bedste tyske fodboldklubber risikerer, at tilskuerne snart vender dem ryggen.
Det frygter teammanager for Tysklands landshold, Oliver Bierhoff. Selv om tysk fodbold i øjeblikket har succes på både landsholds- og klubplan, så ser han farlige tendenser.
Mere og mere handler om forretning og knapt så meget om fodbold.
- Vi er verdensmestre, vi har en fremragende tv-aftale i Bundesligaen, men det kan pludselig udvikle begær og misundelse, og det skaber strid, siger Bierhoff til ZDF.
- Det handler om penge, positioner og markedsandele. Tidligere har vi været i stand til at klare disse ting uden problemer. Men vi skal til at passe på, siger han.
- Når tilskueren til sidst indser, at spillets substans og ærlighed er forsvundet, mens han har nydt de overdækkede tribuner og stadionpølsen, så forsvinder han, mener Bierhoff.
Den tidligere topangriber med en fortid hos Udinese og AC Milan ser allerede tegn på, at opbakningen til det succesrige tyske landshold er mindre.
- Vi må tage signalerne alvorligt, når der ikke længere altid er udsolgt til vores kampe, siger han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned