Tyske fodboldklubber skal hjælpe Kina til OL-succes
Den tidligere Schalke-målmand Oliver Reck (til højre), der i dag er træner for Kickers Offenbach, har svært ved at se fidusen i testkampene mod det kinesiske U20-landshold. Foto: /ritzau/AP/Martin Meissner/arkiv
/ritzau/AP/Martin Meissner/arkiv
Det kinesiske U20-landshold spiller det næste halve år en stribe kampe mod tyske klubber.
Kinesisk fodbold befinder sig et godt stykke fra verdenstoppen, men nu har kineserne allieret sig med Tysklands verdensmestre i jagten på succes ved OL i Tokyo i 2020.
Sidste år indgik den kinesiske regering et såkaldt fodboldpartnerskab med Tyskland, og i det kommende halve år bliver den første del af aftalen ført ud i livet.
Indtil maj næste år vil Kinas U20-landshold have base i den tyske by Teistungen, og herfra vil holdet rejse ud til 16 aftalte kampe mod tyske modstandere.
Alle hold spiller til daglig i Regionalliga Südwest på fjerde niveau i det tyske ligasystem.
Ligaen rummer egentlig 19 hold, men tre klubber har afvist at stille op mod Kina, der ellers betaler 15.000 euro for ulejligheden.
Det drejer sig om Koblenz, Waldhof Mannheim og Stuttgarter Kickers, der har takket nej, fordi klubbernes tilhængere har protesteret over aftalen.
Kickers Offenbach har til gengæld indvilget i at stille op, selv om holdets træner har svært ved at se værdien i testkampen.
- Vi skal føre noget ud i livet, som politikerne og Det Tyske Fodboldforbund (DFB) har aftalt, siger træner Oliver Reck til Bild.
- Jeg har ikke noget imod kineserne, men hvorfor skal vi gøre det her, spørger han.
Fodbold er ikke den eneste sportsgren, hvor Kina tager på langfart for at forbedre sig.
Tidligere på måneden kom det frem, at de kinesiske håndboldlandshold får fast base i Danmark frem til OL om knap tre år.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned