Tyske spillere får tre millioner hver for VM-triumf
Tysklands fodboldlandshold møder mandag England på udebane i Nations League. Kampen er den sidste, før det går løs til VM i Qatar i slutningen af november. Foto: John MacDougall/Ritzau Scanpix
Da Tyskland i 2014 vandt VM fik hver spiller 2,2 millioner kroner. Før VM i Qatar er bonussen skruet op.
De tyske landsholdsspillere kan se frem til en pæn økonomisk bonus, hvis de vinder det kommende VM i Qatar.
Tysklands Fodboldforbund (DFB) og spillerne har indgået en aftale, der sender 400.000 euro ind på kontoen hos samtlige spillere, hvis det ender med en tysk triumf. Det svarer til små tre millioner kroner
Da tyskerne for otte år siden vandt VM i Brasilien var bonussen 300.000 euro (2,2 millioner kroner).
Beløbene bliver fremlagt i flere tyske medier, deriblandt NTV.
Hvis tyskerne formår at tage førstepladsen i det indledende gruppespil, hvor holdet er i gruppe med Spanien, Japan og Costa Rica, så udløser det 50.000 euro (371.500 kroner) til hver spiller.
Lykkedes det at nå kvartfinalen stiger beløbet til 100.000 euro (743.000 kroner), mens bonussen ryger op på 150.000 euro (1,1 million kroner), hvis holdet spiller sig i semifinalen.
En tredjeplads giver 200.000 euro (1,5 millioner kroner), mens spillerne kan rejse hjem fra Qatar med 250.000 euro (1,9 millioner kroner) i tilfælde af et finalenederlag.
Beløbene i bonusaftalen er langt større end den aftale, som de tyske fodboldkvinder indgik med DFB forud for sommerens EM i England, hvor Tyskland nåede finalen og tabte til de engelske værter.
En tysk EM-titel til kvinderne havde udløst 60.000 euro (446.000 kroner), mens andenpladsen i stedet gav dem 30.000 euro (223.000 kroner) hver.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned