Tyskland kæmper sig til premieresejr ved håndbold-EM
Patrick Wiencek og resten af det tyske landshold havde ikke så let ved at slå Hviderusland. Foto: Marijan Murat/Ritzau Scanpix
Marijan Murat/Ritzau Scanpix
Tyskland kom hurtigt bagud med fem mål, men fik rettet op på spillet, så Hviderusland blev slået ved EM.
De var store favoritter inden kampen, men Tysklands håndboldherrer måtte på hårdt arbejde fredag for at slå Hviderusland ved herre-EM.
Efter en skidt start kom tyskerne bagud 2-7, men langsomt kæmpede de sig tilbage, så det endte med en sejr til Tyskland på 33-29 i begge holds første kamp ved europamesterskaberne.
Tyskland gik til pause bagud med et enkelt mål. Efter en god start på anden halvleg blev det så 23-20 i tysk favør, og derfra havde Danmarks naboer mod syd overtaget.
Mod slutningen trak Tyskland en smule fra, så det i hvert fald på måltavlen lignede en nogenlunde komfortabel sejr.
Tyskland og Hviderusland er placeret i gruppe D sammen med Østrig og Polen, som mødes senere fredag.
Efter at alle har mødt hinanden, skal de to bedste i gruppe D i mellemrunden møde to hold fra både gruppe E og gruppe F.
Tyskland blev nummer fem ved det seneste EM i herrehåndbold i 2020.
Danmark er ved EM placeret i gruppe A. Mikkel Hansen og co. indledte torsdag EM med en sikker sejr på 30-21 over Montenegro.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned