Tyskland kvalificerer sig som første nation til VM i Qatar
Tyskland er klar til en VM-slutrunde for 20. gang efter sin sikre 4-0-sejr over Nordmakedonien. Foto: Federico Gambarini/Ritzau Scanpix
Federico Gambarini/Ritzau Scanpix
Tyskland er klar til VM i Qatar med en sikker 4-0-sejr på udebane mod Nordmakedonien.
Tyskland har som det første hold foruden værtsnationen Qatar sikret sig billet til VM slutrunden i 2022.
Med en 4-0-sejr over Nordmakedonien i Skopje mandag aften er Tyskland således sikker på at slutte på førstepladsen i gruppe J, da Rumænien samtidig slog Armenien med 1-0.
Det er 20. gang ud af 20 mulige, at Tyskland deltager i en VM-kvalifikation og avancerer til slutrunden.
Chelseas Kai Havertz blev opgørets første målscorer, mens klubkammeraten Timo Werner senere bidrog med to mål.
Tyskland satte sig tungt på kampen fra stort set første fløjt, men producerede i første omgang ikke de helt store og åbne chancer mod et kompakt og lavtstående hjemmehold.
Først i første halvlegs overtid brændte det for alvor på, da Chelsea-angriberen Timo Werner fra tæt hold bankede et forsøg på foden af den ene stolpe efter godt tysk opspil.
Fem minutter inde i anden halvleg kom den tyske forløsning. Nordmakedonien blev fanget højt i banen, og Bayern München-veteranen Thomas Müller fik styr på en præcis dybdebold, som han lagde til siden, hvor Kai Havertz nemt åbnede ballet.
Efter 70 minutter var Müller også mand for et flot oplæg til Werners 2-0-kasse, der blev hamret hårdt i nettet.
Tre minutter senere drejede Werner 3-0-målet ind mod et efterhånden modløst nordmakedonsk mandskab.
Det 18-årige Bayern-talent Jamal Musiala kom ind fra bænken og lukkede med en kølig afslutning kampen i slutfasen.
Andetsteds i samme pulje var flere superligaspillere i aktion, da Island hjemme slog Liechtenstein med 4-0 på hjemmebane.
FC Midtjyllands Elias Olafsson fik endnu en kamp i buret, og Silkeborgs midtbanespiller Stefan Thordarsson fik scoret sit første mål for det islandske A-landshold.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie