Ubesejrede Brøndby-kvinder vinder 12. mesterskab
Per Nielsen førte onsdag Brøndbys kvinder frem til endnu et mesterskab. Foto: Nils Meilvang. Arkivfoto./Ritzau Scanpix
Nils Meilvang. Arkivfoto./Ritzau Scanpix
Brøndbys kvindehold i fodbold slår Ballerup-Skovlunde med 3-0 og vinder mesterskabet for 12. gang siden 2003.
Brøndbys bedste kvindehold i fodbold kan igen kalde sig dansk mester. Det blev en kendsgerning, da holdet onsdag aften vandt 3-0 på udebane mod Ballerup-Skovlunde.
Med klublegenden Per Nielsen i spidsen som træner kunne Brøndby i næstsidste runde af slutspillet nøjes med uafgjort, men holdet satte trumf på med tre mål i anden halvleg.
Dermed har holdet 35 point og kan ikke længere hentes af den forsvarende mester, Fortuna Hjørring, der er sikker på at få sølv.
Netop de to klubber har delt mesterskaberne imellem sig siden 2002, og siden 2013 har de vundet titlen på skift.
Brøndby vandt sit første mesterskab i 2003 og kom med titlen onsdag op på 12 DM-guldmedaljer.
Holdet er gået ubesejret igennem sæsonen og har vundet 21 kampe og spillet to uafgjorte.
I onsdagens udekamp fik holdet først hul på bylden 12 minutter efter pausen, da Ria Öling scorede til 1-0.
Da Nanna Christiansen otte minutter senere øgede til 2-0, var der for alvor lagt op til champagnefest.
Med 13 minutter tilbage fjernede Mille Gejl den sidste lille tvivl med målet til 3-0.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned