Undtagelsestilstand sætter ukrainsk fodboldliga på pause
Shakhtar Donetsk fører den ukrainske liga, som nu bliver sat på pause på grund af situationen i landet. (Arkivfoto) Foto: Genya Savilov/Ritzau Scanpix
Genya Savilov/Ritzau Scanpix
På grund af situationen i Ukraine er landets bedste fodboldrække blevet suspenderet.
Der bliver ikke spillet fodbold i Ukraines bedste fodboldrække lige foreløbig.
Torsdag meddeler ligaen på sin hjemmeside, at turneringen er blevet suspenderet.
- På grund af indførslen af undtagelsestilstand i Ukraine er det ukrainske mesterskab blevet suspenderet, lyder det i en kort meddelelse.
Den ukrainske liga, Premier League, har været på vinterpause siden midten af december. Den skulle oprindeligt være startet op igen i weekenden, men kampene blev i første omgang udskudt. Nu er hele turneringen altså foreløbigt blevet sat på pause.
Tirsdag meddelte Det Europæiske Håndboldforbund (EHF), at alle kampe i EHF-regi i Ukraine de kommende fire uger ville blive flyttet ud af landet.
Tidligt torsdag morgen dansk tid indledte Rusland et angreb på Ukraine. Ifølge flere internationale medier affyrede russiske styrker missiler rettet mod flere byer i Ukraine.
Samtidig lød der skud i nærheden af den ukrainske hovedstad Kijevs lufthavn. Sirener blev desuden hørt over byen. Russiske tropper kom ifølge flere meldinger fra både fra nord, syd og øst.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned