Arsenals Alex Chamberlain fortæller, at der er mere i vente fra ham, efter at han onsdag åbnede målscoringen i Arsenals 2-1-sejr over Olympiakos i Champions League.
Med målet blev 18-årige Chamberlain den yngste engelske målscorer i Europas største klubturnering.
- Det var en meget god oplevelse, fastslår teenageren om scoringen efter otte minutter på Emirates Stadium.
Alex Chamberlain blev hentet til Arsenal denne sommer fra Southampton i den næstbedste engelske fodboldrække og har derfor kun begrænset erfaring fra allerhøjeste niveau.
- Det er et skridt op ad, men jeg vil spille på højeste niveau, og jeg har masser af tid foran mig til at spille i Champions League.
- Det er første gang, jeg spiller i Champions League, og jeg er glad for, at vi fik tre point, siger den unge målscorer.
Arsenal har fire point i gruppe F, der toppes af Marseille med seks point. Dortmund har et point på tredjepladsen, mens Olympiakos har nul point på sidstepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie