United aflyser EL-pressemøde efter angreb i Manchester
Der bliver ikke noget pressemøde med José Mourinho eller spillere fra Manchester United forud for onsdagens Europa League-finale. Arkivfoto. Foto: /ritzau/AP/Martin Rickett
/ritzau/AP/Martin Rickett
Manchester United har aflyst pressemødet forud for Europa League-finalen som følge af tragedien i hjembyen.
Manchester United har aflyst tirsdagens pressemøde forud for Europa League-finalen mod Ajax som følge af angrebet under en koncert i Manchester sent mandag aften.
Det skriver det britiske medie Sky Sports på Twitter.
Dermed kommer United-spillerne og manager José Mourinho ikke til at stille op til presseseancen inden onsdagens finale.
Ved en koncert med den amerikanske sangerinde Ariana Grande i Manchester sprængte en mænd sig i luften, hvilket har kostet 22 mennesker livet.
Derudover er der 59 sårede efter angrebet.
Begivenheden har fået Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) til at bede tilskuerne til Europa League-finalen i Stockholm om at komme i god tid til stadion.
Det skal sikre, at det omfattende sikkerhedstjek, inden folk lukkes ind på stadion, ikke kommer til at forsinke kampstarten.
Uefa har dog slået fast, at man ikke har grund til mistanke om, at der skulle være sikkerhedsrisiko forbundet med Europa League-finalen.
- Der er i øjeblikket ingen efterforskning, der peger i retning af, at nogen af aktiviteterne i forbindelse med Europa League-finalen i Stockholm skulle være mål for angreb, skriver Uefa.
Kampen sparkes i gang onsdag klokken 20.45 på Friends Arena i den svenske hovedstad.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned