United-boss hylder Højlunds scoring efter måltørke
Rasmus Højlund gør de rigtige ting og kæmper for hver eneste bold, siger Amorim, efter at danskeren søndag lavede sin første scoring i 21 kampe. Foto: Adrian Dennis/Ritzau Scanpix
Rasmus Højlund scorede søndag aften til 1-0, da United mødte Leicester. Cheftræner roser den 22-årige dansker.
Det var velfortjent, at den danske angriber Rasmus Højlund søndag aften sendte bolden i nettet for Manchester United efter 21 kampes måltørke.
Det mener holdets cheftræner, Ruben Amorim.
- Det er virkelig vigtigt for ham (Højlund, red.). Han gør de rigtige ting, han hjælper holdet, han kæmper for hver eneste bold, og i dag scorede han et virkelig flot mål - et meget vigtigt mål.
- Han fortjente det mål mere end nogen anden, siger Amorim.
Den 22-årige dansker scorede målet til 1-0 i første halvleg mod Leicester.
Holdkammeraterne Alejandro Garnacho og Bruno Fernandes cementerede sejren med scoringer til henholdsvis 2-0 og 3-0 i anden halvleg.
Den komfortable sejr er ifølge cheftræneren et godt tegn for den engelske klub.
- Jeg synes, at præstationerne er blevet bedre, og når man både præsterer og får et godt resultat - for resultaterne følger ikke altid en god præstation - så har man det bedre, siger Amorim.
- Jeg er begyndt at iagttage forskellige ting på holdet - særligt i dag. Man kan mærke en mangel på energi hos nogle spillere, men man føler, at holdet er i stand til at vinde en kamp, selv når de er en smule trætte. Det er et godt tegn for holdet.
Manchester United er efter sejren over Leicester søndag aften nummer 13 efter en særdeles svingende sæson.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned