United-boss sparker Fergusons hjælpere ud
Foto: Andrew Yates/ Scanpix /Scanpix
Andrew Yates/ Scanpix /Scanpix
Alex Fergusons afgang som manager for Manchester United koster nu flere af hans betroede folk jobbet i den engelske mesterklub.
Afløseren David Moyes har således indledt sin regeringsperiode i storklubben med at meddele Fergusons mangeårige assistent Mike Phelan og målmandstræner Eric Steele, at deres tid i United er ovre.
- Jeg vil ansætte min egen trænerstab i den kommende tid, men jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske de to held og lykke fremover, siger David Moyes til klubbens hjemmeside.
Mike Phelan, der allerede som aktiv spillede under Ferguson, blev en del af skottens trænerstab i 1999, da han fik job som ungdomstræner.
I 2008 blev han forfremmet til assistentmanager, da Carlos Queiroz forlod klubben.
Samme år blev Eric Steele hentet ind som målmandstræner som afløser for Tony Coton.
Den tidligere engelske landsholdskeeper Chris Woods, der fungerede som Moyes' målmandstræner i Everton, er i engelske medier favorit til at overtage jobbet med at holde Anders Lindegaard, David De Gea og de øvrige målmænd til ilden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned