Anders Lindegaard får ikke - som mange måske havde spået - lov til at starte inde for Manchester United i onsdagens Champions League-kamp på Old Trafford mod de upåagtede rumænere Otelul Galati.
I Champions League-sammenhæng har danskeren ellers været flittigt benyttet i modsætning til i Premier League, hvor spanske David De Gea har været klart førstevalg.
Spanieren er igen manager Alex Fergusons foretrukne keeper mod rumænerne.
Anders Lindegaard er inden onsdagens opgør ellers startet inde i to ud af de tre første Champions League-kampe i denne sæson.
Senest var han med fra start for to uger siden i det omvendte opgør mod rumænerne, og her vandt englænderne med 2-0.
Inden opgøret er Manchester United på andenpladsen i gruppe C med fem point. Portugisiske Benfica fører an med syv point.
Manchester United har brug for en sejr i onsdagens kamp, da FC Basel på tredjepladsen kun er ét point efter det engelske hold.
En sejr over Otelul Galati burde også være mere end muligt, da rumænerne indtil videre har tabt alle holdets gruppekampe.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned