United-hollænder: Vemodigt at forlade Ajax
Daley Blind - følger Louis van Gaal til manchester. Foto: Eduardo Verdugo/AP/POLFOTO
Eduardo Verdugo/AP/POLFOTO
Fodboldspilleren Daley Blind er skiftet til Manchester United efter 17 år hos Ajax Amsterdam.
På transfervinduets sidste dag valgte Ajax-spilleren Daley Blind at forlade barndomsklubben til fordel for den engelske storklub Manchester United.
Der var derfor mange følelser involveret, inden Blind takkede ja til tilbuddet fra England, da han har tilbragt 17 år i den hollandske klub.
- Jeg har spillet for Ajax, siden jeg var syv år gammel, og jeg vil altid have rigtig gode minder fra min tid i klubben, siger Blind ifølge Reuters.
For hollandske Blind var det en afgørende faktor, at han i Manchester kommer til at spille under træner Louis van Gaal, som han også spillede under for det hollandske landshold ved sommerens VM.
- Louis van Gaal er en utrolig god træner. Jeg har arbejdet med ham i Ajax og på det hollandske landshold, og jeg kan ikke vente med at komme i gang med at spille for den største klub i verden, siger Blind.
Hos manager van Gaal er glæden for skiftet gengældt.
- Daley er en utrolig intelligent og alsidig spiller. Han er god til at læse spillet, og han har spillet under min spilfilosofi i mange år, så han bliver en god tilføjelse til holdet, siger Louis van Gaal.
Ud over Daley Blind hentede Manchester United også den colombianske angriberen Radamel Falcao på transfervinduets sidste døgn.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie