Uortodoks favoritmodstander venter Wozniacki i Madrid
Caroline Wozniacki har vundet samtlige opgør over Monica Niculescu, som er første modstander i Madrid. Foto: /ritzau/AP/Michael Pronzato
/ritzau/AP/Michael Pronzato
Caroline Wozniacki åbner Madrid Open mod Monica Niculescu. Johanna Konta kan vente i ottendedelsfinalen.
Syv gange har de mødt hinanden, syv gange har Caroline Wozniacki vundet overbevisende med 2-0 i sæt.
Den danske tennisstjerne har et særdeles godt tag på rumæneren Monica Niculescu, så fredagens lodtrækning til Madrid Open kunne ikke forme sig meget bedre fra start for Wozniacki.
Således tørner de to spillere sammen i første runde, hvor der altså er lagt op til dansk sejr.
Rumæneren er kendt for sin noget uortodokse spillestil, hvor hun flittigt benytter sig af en slice i både for- og baghånd.
I tilfælde af dansk sejr kan Wozniacki i anden runde se frem til at møde enten spanieren Carla Suárez Navarro eller Shuai Peng fra Kina.
I en eventuel tredje runde, der er lig med ottendedelsfinalerne, vil den tiendeseedede dansker kunne møde den sjetteseedede brite, Johanna Konta.
De har mødt hinanden to gange i 2017, begge gange med Konta som vinderen i to sæt. Det skete i tredje runde i Australian Open og siden i Miami Open-finalen.
Når verdensranglisten mandag opdateres, avancerer Wozniacki én plads til placeringen som nummer 10, og hun står med gode muligheder for at avancere yderligere med et godt resultat i Madrid.
Turneringen er en af de fire Premier Mandatory-turneringer, der rangerer lige under grand slam-turneringerne, og dermed er der mange point på spil.
Wozniacki har endda ingen point at forsvare, da hun var skadet i samme periode sidste år.
Der tages hul på hovedturneringen i Madrid lørdag, men det er endnu uvist, hvornår Wozniacki kommer i aktion.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie