Uro fortsætter i Aarhus United: Direktør forlader posten
Der er gang i den uden for banen i Aarhus United, der her ses i aktion mod Viborg. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Administrerende direktør og næstformand Mads Winther forlader sine poster i håndboldklubben Aarhus United.
Der sker fortsat ting og sager uden for banen i håndboldklubben Aarhus United.
Tirsdag fratrådte den administrerende direktør og næstformand Mads Winther sin post i direktionen og i bestyrelsen.
Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.
- Vi vil gerne takke Mads Winther for den enorme indsats igennem seks år, som han har ydet for Aarhus United i sin rolle som en af grundlæggerne, i sit bestyrelsesarbejde og som administrerende direktør og sportslig ansvarlig, lyder det.
Marianne Hartvigsen er også fratrådt sin post som bestyrelsesmedlem, beskriver pressemeddelelsen.
Efterfølgende er der blevet konstitueret en ny bestyrelse og direktion. Den tæller Jacob Timmermann (bestyrelsesmedlem og direktion), bestyrelsesmedlemmerne Bertel Kjærulff og Mette Holzmann samt Bjarne Jakobsen (styregruppe).
Den nytiltrådte bestyrelse har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.
Det er mindre end tre uger siden, at bestyrelsesformand Jan Snogdal fratrådte sin stilling. Det skete, efter at klubben havde fyret cheftræner Heine Eriksen.
Fyringen skete efter længere tids uenighed om Heine Eriksens ledelsesstil i klubben.
Jan Snogdal havde inden fyringen kritiseret Heine Eriksens ledelsesstil for at være frygtbaseret. Men andre medlemmer af bestyrelsen og Mads Winther var uenige i den vurdering.
På banen nåede Aarhus United slutspillet i den forgangne sæson. Her blev det til en fjerdeplads i den ene af de to grupper.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned