I sidste års US Open vandt belgieren Kim Clijsters finalen over Caroline Wozniacki, og den forsvarende mester roser danskeren, der er topseedet ved årets sidste grand slam-turnering, der begynder mandag.
- Hun er en fantastisk spiller. Du kommer ikke dertil, hvor hun er, ved at være heldig. Hun fortjener at være der, hvor hun er, siger Clijsters om Wozniacki.
Danskeren er favorit til at vinde sin første grand slam-titel i karrieren efter tre turneringssejre i august. Hun er topseedet i US Open, fordi verdensetteren Serena Williams ikke er med på grund af en fodskade.
Serena Williams' skade betyder også, at Clijsters opgraderes til turneringens andenseedede spiller, så derfor kan det meget vel ende med et nyt opgør mellem hende og Wozniacki i finalen.
- Det er forventet, at jeg kommer tilbage og vinder. Jeg føler dog intet større pres af den grund. Pres er noget godt. Pres er et tegn på, at du bliver nævnt som en af favoritterne, siger belgieren, der har vundet US Open to gange.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned