Usain Bolt vandt stirrekonkurrence og 200 meter-semi
Usain Bolt legede sig i finalen på 200 meter og lod ikke canadisk konkurrent passere.
Selvtilliden står ud af øjnene på sprintkongen Usain Bolt fra Jamaica. Han ved, at han er verdens hurtigste mand og ikke behøver frygte konkurrenterne.
Det så man blandt andet natten til torsdag i semifinalerne på mændenes 200 meter ved de olympiske atletikkonkurrencer i Rio.
Godt halvvejs i sit heat var jamaicaneren så langt foran, at han kunne tage gassen af speederen og kigge sig grinende omkring på konkurrenterne i stedet.
Det gik ud over canadieren Andre de Grasse, der vandt bronze på 100 meteren forleden.
De Grasse måtte finde sig i at blive nedstirret af Bolt hele vejen til mål, men tog dog udfordringen op.
Bolt kom dog først over stregen i tiden 19,78 sekunder og satte samtidig personlig årsbedste tid.
Han gik dermed sikkert videre til finalen og er klar til at forsvare sine guldmedaljer fra 2008 og 2012.
Bolt har desuden som erklæret mål i Rio for tredje gang i træk at vinde tre olympiske guldmedaljer.
Finalen på 200 meter bliver i øvrigt uden deltagelse af sølvvinderen fra 100 meter-finalen, amerikaneren Justin Gatlin.
Heller ikke Bolts landsmand Yohan Blake, der har løbet den næsthurtigste tid nogensinde på distancen, klarede sig videre blandt de bedste i semifinalen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned