Ustyrlig franskmand redder Klavs Bruun-tropper fra fiasko
Noah Gaudin (til højre) scorede 12 mål for Sønderjyske, der tirsdag aften vandt hjemme over HC Midtjylland i den bedste danske række. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Klavs Bruun Jørgensens Sønderjyske-tropper fik stoppet en skidt stime med en sejr hjemme over HC Midtjylland.
Efter tre nederlag i træk fik Sønderjyskes håndboldherrer bremset den negative stime.
Sønderjyske vandt tirsdag aften knebent 29-28 hjemme over oprykkerne fra HC Midtjylland efter en tæt og jævnbyrdig kamp.
En spiller var især afgørende for Sønderjyske. Bagspilleren Noah Gaudin var helt ustyrlig og scorede 12 gange i sejren, og franskmanden tog især stort ansvar i slutfasen.
Noah Gaudin scorede blandt andet til 27-26 og 28-26 med syv og fire minutter tilbage på uret.
HC Midtjyllands Mathias Nikolajsen reducerede til 27-28 på et straffekast tre minutter før tid.
Men Sønderjyske blev ved med at klø på, og stregspilleren Morten Bjørnshauge stod for den vigtige scoring til 29-27.
HC Midtjyllands Jonathan Sørensen fik reduceret til 28-29 med et halvt minut igen på haluret, og der var stadig stor spænding i de sidste sekunder.
Sønderjyske-træner Klavs Bruun Jørgensen tog en timeout med 20 sekunder tilbage. Og den sidste tid blev akkurat brugt så fornuftigt, at udeholdet ikke kunne nå at udligne.
- Vi havde Sønderjyske langt ude i tovene, men de havde nogle dygtige spillere. Især Noah Gaudin, siger HC Midtjylland-spilleren Jonas Langerhuus til TV 2 Sport.
HC Midtjylland har nu tabt sæsonens første fem kampe og er fortsat uden point på sidstepladsen.
Sønderjyske, som har tabt til Skjern, Bjerringbro-Silkeborg og GOG, har fire point på niendepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned