Vallys kan få sæsondebut for Brøndby søndag
Nicolai Vallys blev i den forgangne sæson kåret som Årets Profil i Superligaen af kollegerne i Spillerforeningen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nicolai Vallys er en del af Brøndbys trup, som søndag aften står over for Randers FC i Superligaen.
Brøndby kan igen gøre brug af sin store profil Nicolai Vallys.
Den 27-årige offensivspiller har siddet ude i sæsonens første kampe med en knæskade, men søndag kan han få sæsondebut mod Randers.
Han er en del af den trup, som Brøndby-træner Jesper Sørensen har udtaget til hjemmekampen, som fløjtes i gang klokken 18. Det fremgår af Brøndbys hjemmeside.
Vallys var en af nøglerne til, at holdet var snublende tæt på at vinde det danske mesterskab i maj. Det glippede dog på sidste spilledag med et nederlag til AGF.
Kollegerne i Spillerforeningen kårede ham desuden til Årets Profil i Superligaen.
Mens Vallys igen er kampklar, sidder Jordi Vanlerberghe, Justin Che og Kevin Mensah ude med skader.
Brøndby har fået en resultatmæssigt blandet start på sæsonen. Holdet har vundet tre af sine fem kampe i ligaen, mens det blev til et samlet nederlag til polske Legia Warszawa i kvalifikationen til Conference League.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie