Van der Vaart beklager vild tackling på Vestergaard
HSV-stjernen erkender, at han gik for hårdt ind i en tackling på den danske U21-landsholdsanfører.
Det så vildt ud, da hollænderen Rafael van der Vaart søndag tacklede danske Jannik Vestergaard så hårdt, at danskeren måtte lade sig udskifte i kampen mellem Werder Bremen og Hamburger SV i Bundesligaen.
Den hollandske HSV-stjerne beklager episoden.
- Jeg er meget ked af det på Janniks vegne. Det var en meget hård tackling af mig. Jeg så ham ikke komme, og jeg ville have bolden, og jeg ramte ham på en dum måde, siger Rafael van der Vaart til Bild.
- Jeg håber, at Jannik hurtigt kommer på benene igen, og at han ikke kommer til at sidde ude i lang tid, tilføjer hollænderen.
Werder Bremen meddelte tidligere mandag, at Jannik Vestergaard skal holde pause i to uger.
Efter episoden frygtede man, at skaden var så slem, at danskerens deltagelse ved EM for U21-landshold kunne komme i fare.
Her er Jannik Vestergaard anfører for det danske landshold, som i juni møder Tjekkiet, Tyskland og Serbien i gruppespillet ved EM.
Werder Bremen vandt i øvrigt kampen med 1-0 over HSV, der ligger sidst i Bundesligaen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned