Van Gaal: De Gea bedre end Lindegaard på straffe
Anders Lindegaard har fået masser af spilletid for Manchester United på klubbens USA-turné denne sommer.
Manager Louis van Gaal har delt spilletiden nogenlunde ligeligt mellem det normale førstevalg David De Gea og danskeren. Den hollandske manager foretrækker dog at bruge De Gea frem for Lindegaard, når modstanderne har straffespark.
Det afslørede Louis van Gaal tirsdag efter Uniteds sejr over italienske Inter. Briterne vandt 5-3 i en kamp, der blev afgjort på straffespark.
- Vi trænede straffespark dagen forinden. Det var derfor, at De Gea var vores målmand i anden halvleg, fordi han er den bedste af vores fire keepere, når det kommer til straffespark, siger Louis van Gaal til Uniteds hjemmeside.
Manageren foretog tidligere på måneden et kontroversielt valg under VM, da han som hollandsk landstræner skiftede målmandsreserven Tim Krul på banen i stedet for Jasper Cillessen i slutminutterne af 1/8-finalen mod Costa Rica.
Cillessen måtte vige pladsen, da Louis van Gaal mente, at Tim Krul ville være bedst fra 11-meter-pletten. Krul leverede da også varen og hjalp Holland frem til kvartfinalerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie