Van Gaal efterlyser held

Bayern München-træner Louis van Gaal er en presset mand. Og tirsdag aftens Champions League-nederlag på 0-2 hjemme til Bordeaux gør kun det pres større.

- Vi var ikke heldige, men vi var heller ikke gode. Vi skal spille op til vores bedste i Champions League. Vi kunne imidlertid ikke overkomme de franske mestre, konstaterer van Gaal efter nederlaget.

Bayern-anfører Mark von Bommel holder fast i, at det stadig er muligt for sydtyskerne at komme videre i turneringen, hvor holdet nu skal kæmpe med Juventus om den sidste plads i 1/8-finalerne, da Bordeaux er videre.

- Vi skal vinde de to sidste kampe. Så står vi med 10 point. Det er svært, men muligt, siger van Bommel.

/ritzau/

Efter ny nedtur mener Bayern München-træner Louis van Gaal, at han holds mangler held, men dog også dygtighed.

Offentliggjort Sidst opdateret