VAR og mållinjeteknik koster Bundesligaen millioner
Bundesligadommer Markus Schmidt bruger VAR under en kamp mellem Fortuna Düsseldorf og FC Augsburg. I alle kampe i den bedste tyske række har dommerne videooptagelser til hjælp. Foto: Sascha Schuermann/Ritzau Scanpix
Sascha Schuermann/Ritzau Scanpix
Videodommere er blevet en permanent del af Bundesligaen. Men der følger markante etableringsomkostninger med.
Det koster fodboldklubberne i den tyske Bundesliga et millionbeløb at anvende det mest moderne udstyr til at hjælpe dommerne.
Bundesligaen benytter både VAR (videodommere) og mållinjeteknologi, og det har samlet kostet de 18 klubber i den bedste række i omegnen af fem millioner euro i etableringsomkostninger. Det svarer til 37,2 millioner danske kroner.
Det er fodboldmagasinet Kicker, der har gransket udgifterne til de tekniske hjælpemidler.
Det tekniske udstyr til VAR koster 2,53 millioner euro, mens mållinjeteknologien "Hawkeye" står i 2,17 millioner euro. Dertil kommer en udgift på næsten 300.000 euro til fibernetforbindelse.
VAR blev afprøvet i Bundesligaen i sidste sæson. I foråret besluttede klubberne at indføre videodommersystemet permanent.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned