Vejle henter slovensk forsvarsveteran
Vejles nyindkøb Branko Ilic ser her i aktion i 2015 for sin daværende klub, FC Astana. Foto: Ozan Kose/Ritzau Scanpix
Ozan Kose/Ritzau Scanpix
Sloveneren Branko Ilic kommer til Vejle på en fri transfer og har indgået en aftale for resten af sæsonen.
Vejle Boldklub ruster sig til overlevelseskampen i Superligaen med den slovenske forsvarsspiller Branko Ilic, der spiller i den østjyske klub i resten af denne sæson.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
35-årige Ilic er noteret for hele 64 landskampe og har tidligere i karrieren spillet for klubber som Betis i Spanien og russiske Lokomotiv Moskva.
- Det har været et ønske fra trænerstaben, at vi fik tilknyttet en erfaren forsvarsspiller. Branko Ilic tilhører den kategori, siger Vejles tekniske chef, Jacob Krüger.
- Branko dækker primært positionen i det centrale forsvar, men har tidligere spillet forholdsvis mange kampe på backen.
- Med denne tilgang til truppen er vi godt dækket ind på de vigtige positioner i bagkæden, og der er en optimal konkurrencesituation i truppen, siger Krüger.
Branko Ilic kommer til Vejle på en fri transfer efter at have spillet de seneste to år for Olimpija Ljubljana i hjemlandet.
- Det er altid spændende at møde en ny fodboldkultur, og udfordringen med på kort tid at lære holdkammerater og trænere at kende motiverer mig.
- Konkurrencesituationen i truppen er hård, men jeg vil byde mig til og forsøge at hjælpe klubben og mine nye holdkammerater. Jeg vil forsøge at lære fra mig og guide mine medspillere efter bedste evne, siger Branko Ilic.
Tidligere tirsdag offentliggjorde Vejle, at klubben har købt endnu en forsvarsspiller, nemlig Malte Amundsen, der senest har været udlejet til Eintracht Braunschweig i den tyske 3. Bundesliga.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned