Vejle-træner: AGF-kamp var god reklame for Superligaen
Adolfo Sormani så sit Vejle-hold spille 1-1 mod AGF. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Vejles træner, Adolfo Sormani, mente, at både hans eget hold og AGF gik efter sejren i mandagens kamp.
Det var intenst, da Vejle Boldklub og AGF mandag aften spillede 1-1 i Vejle. Kampen blev overværet af 10.245 tilskuere, som er ny stadionrekord i Nørreskoven.
Efter kampen var Vejles italienske cheftræner, Adolfo Sormani, imponeret.
- Det var god reklame for Superligaen. Det var to hold, der gjorde alt, hvad de kunne, for at vinde kampen.
- Begge hold forsøgte at spille det bedste, de kunne. Nogle gange lykkedes det, nogle gange lykkedes det ikke, men når alt kommer til alt, vil jeg sige, at det var en attraktiv fodboldkamp, siger Adolfo Sormani.
Vejle-debutanten Sean Murray var også imponeret over kulissen.
- Det var fedt at spille foran et fyldt stadion. I sidste sæson spillede jeg ikke på særlig mange fyldte stadioner, så det var super.
- Fansene var så opildnende, specielt i de første 10-15 minutter, hvor de virkelig forsøgte at skubbe os i retning af det første mål, siger ireren.
Vejle kom bagud, men udlignede på straffespark. I slutfasen var Vejle-spillerne dog på hælene, og ifølge Adolfo Sormani kunne det være gået galt til sidst i kampen.
- De sidste fem minutter var vi i problemer, fordi vi mistede nogle lette bolde uden grund. Vi skal lære, for i Superligaen får vi ikke muligheden for at genstarte kampen, hvis vi kommer bagud, siger Adolfo Sormani.
Vejle tager imod de forsvarende mestre fra FC Midtjylland i næste runde.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned