Vejle Boldklub Kolding fra 1. division har gode muligheder for at levere en overraskelse, når holdet onsdag aften tager imod AGF fra Superligaen i ottendedelsfinalerne af pokalturneringen i fodbold.
Det vurderer Vejle Boldklub Koldings træner, Nicolai Wael, før det klassiske jyske opgør.
- Jeg ser helt klart chancerne som gode. Vi har et rigtig godt hold med nogle rutinerede spillere og nogle unge spillere, som har gå-på-mod, siger træneren.
Nicolai Wael er meget imponeret over, at AGF som oprykker har formået at spille sig til en foreløbig femteplads i Superligaen.
Træneren har alligevel stor tiltro til, at Vejle Boldklub Kolding kan slå AGF ud af pokalturneringen.
- Vi ligger nummer tre i 1. division og har lavet mange mål, samtidig med at vi har lukket få mål ind. Vi er rigtigt dygtige i vores presspil, og vi er gode til at skabe chancer og holde fast i bolden.
- Der er ingen tvivl om, at vi virkelig får noget at se til i morgen (onsdag, red). Omvendt tror jeg så meget på de ting, som vi gør, at jeg er overbevist om, at AGF vil få rigtig store problemer med os undervejs i kampen, vurderer Nicolai Wael.
Vejle har fået otte point i de seneste fire kampe i 1. division, og i sidste weekend vandt klubben 3-0 ude over FC Roskilde.
- Vi spiller rigtig hurtigt og er meget dygtige på bolden. Vi er gode til at spille i små områder, og AGF vil få problemer med at dæmme op for vores hurtige kombinationsspil.
- Vi skaber chancer, uanset hvem vi møder, og det var glædeligt at se mod Roskilde, at vi var rigtigt skarpe, siger Nicolai Wael.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie