Verdensmesteren sender Viktor Axelsen ud i Tokyo
Danske Viktor Axelsen missede en finaleplads i Japan Open. Han tabte for ottende gang i træk til japaneren Kento Momota. Foto: Toshifumi Kitamura/arkiv/Ritzau Scanpix
Toshifumi Kitamura/arkiv/Ritzau Scanpix
Semifinalen blev endestationen for badmintonspilleren Viktor Axelsen i Japan Open. Han tabte til Kento Momota.
Badmintonstjernen Viktor Axelsen mødte sin overmand i semifinalen i Japan Open.
Verdensmester Kento Momota slog den tidligere VM-guldvinder 21-18, 21-11 og spillede sig i finalen på hjemmebane i Tokyo.
Det var Momotas ottende sejr på stribe over danskeren, der ligger nummer et på verdensranglisten.
Med Axelsens nederlag er alle danskere nu færdige i turneringen.
- Tabte semifinalen til en velspillende Momota i dag (lørdag, red.). I morgen går turen til Kina. Tak for støtten, skrev Axelsen på Instagram efter kampen.
Det startede ellers fornuftigt for Axelsen, der fulgte godt med tredjeseedede Momota og havde flere føringer i første sæt.
Axelsen kom på 7-4 og senere 17-13, før Momota med seks point på stribe satte danskeren på plads og kursen mod sætsejr.
I andet sæt fulgte Axelsen blot med til stillingen 8-8.
Den lynhurtige japaner havde det bedst, når tempoet blev skruet i vejret, og hans hurtige spil kunne Axelsen ikke dæmme op for.
Momota havde klart overtaget i kampen og bragte sig først foran 11-8. Axelsen tog et point, men ligesom i første sæt tog Momota seks point på stribe og bragte sig på 17-9.
Det forringede Viktor Axelsens chancer for en finaleplads betydeligt, og Momota spillede sig uden de store problemer videre ved at vinde første matchbold, da Axelsen skød i nettet efter 53 minutters spil.
I finalen skal Momota møde thailænderen Khosit Phetpradab, som i sin semifinale besejrede sydkoreaneren Lee Dong-keun 21-12, 21-16.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned