Verstappen øger VM-forspring til Hamilton
Valtteri Bottas vandt lørdagens sprintløb i Brasilien og starter forrest i søndagens grandprix. Foto: Carl De Souza/Ritzau Scanpix
Carl De Souza/Ritzau Scanpix
Max Verstappen nappede to point i sprintløbet i São Paulo, mens Lewis Hamilton endte på femteplads.
Den hollandske racerkører Max Verstappen (Red Bull) øgede lørdag forspringet til den regerende verdensmester Lewis Hamilton (Mercedes) i kampen om VM-titlen i Formel 1.
Hollænderen blev nummer to efter Valtteri Bottas (Mercedes) i sprintløbet forud for søndagens brasilianske grandprix i São Paulo.
Dermed kan Verstappen sætte yderligere to point ind på VM-kontoen, mens Lewis Hamilton måtte nøjes med en femteplads.
Afstanden mellem de to kørere er nu 21 point i hollænderens favør med fire grandprixer tilbage af sæsonen.
Sprintløbet, der blev kørt over 100 kilometer, har i denne sæson indimellem erstattet den traditionelle kvalifikation.
Samtidig er der henholdsvis tre, to og et point på spil til de tre bedste i sprintløbet.
Lewis Hamilton startede sidst i sprintløbet, efter at briten var blevet tildelt to straffe af løbskommissærerne.
Den ene straf faldt som følge af et ulovligt motorskift, og den anden skyldtes en bagvinge, der ikke levede op til kravene.
Hamilton fik kørt sig op fra 20.-pladsen til en slutplacering som nummer fem, men på grund af en placeringsstraf starter han fra en position som nummer 10, når det søndag går løs i São Paulo.
Holdkammeraten Valtteri Bottas indleder fra pole position med Verstappen ved siden af.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned