Viborg tabte søndag på hjemmebane med 30-31, og det var akkurat ikke nok til at tage den samlede sejr.
Viborg havde tabt den første finalekamp med nøjagtig samme cifre i Ungarn, så det endte med et samlet 60-62-nederlag.
Jyderne var pisket til at vinde på hjemmebane for at snuppe trofæet, og holdet var også foran i de sidste minutter, men kunne ikke holde føringerne. FTC Budapest blev ved med at udligne de danske etmålsføringer til slut.
Sejren var stadig inden for rækkevidde for Viborg i de sidste to minutter, men ungarerne var skarpest i de afgørende situationer i slutfasen.
Det var generelt en meget tæt og spændende kamp, som først blev afgjort i de sidste 10 minutter. Maria Fisker bragte Viborg foran 25-24 med otte minutter tilbage, og så lignede det dansk succes.
Men FTC Budapest tog en timeout, som kort efter betød, at Viborg igen var bagud i kampen.
Rikke Skov satte adskillige vigtige scoringer ind mod et svagt ungarsk forsvar, og hun var banens bedste spiller. Det var dog en ringe trøst for landsholdsspilleren.
- Det var noget lort. Jeg har ikke mange ord lige, for jeg er utrolig skuffet. Vi fejlede i nogle vigtige situationer, og det kan man også se på måltavlen, siger Rikke Skov til DR.
FTC Budapest var forsvarende mester i Cup Winners Cup og er regnet for at være et af de stærkeste hold i Europa.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie