Viborg-profil om femte nederlag: Defensiven sejler lidt
Line Haugsted (i midten) var frustreret efter Viborgs femte nederlag i sæsonen i HTH Ligaen. Foto: Morten Lee Pedersen/Ritzau Scanpix
Morten Lee Pedersen/Ritzau Scanpix
Line Haugsted mener, at det går galt mentalt for Viborg HK's spillere i øjeblikket i HTH Ligaen.
Fem kampe. Fem nederlag.
Sådan er det triste og ganske uventede facit for håndboldklubben Viborg HK efter fem runder af HTH Ligaen.
Onsdag aften tabte DM-bronzevinderne 26-29 hjemme til Randers HK, der førte 15-14 ved pausen.
- Jeg ved faktisk ikke, hvor vi skal begynde med, hvad der går galt, siger Viborgs Line Haugsted til klubbens hjemmeside.
- Jeg synes, at defensiven sejler lidt. De (Randers HK, red.) har ti kontrachancer, og det er nok det, vi taber på. Fejl, dårlige vurderinger og dårlige skud, så ligger den (bolden, red.) bare i den anden ende, og det er hårdt, siger landsholdsspilleren.
Efter en lige første halvleg, hvor Viborg førte et par gange, gik det galt for hjemmeholdet i anden halvleg.
Efter at være kommet foran med to mål førte Randers HK i resten af halvlegen med mellem to og fire mål.
- Det hele sidder jo i hovedet. Det er ikke fordi, vi ikke kan spille håndbold, det er jo noget, der går galt mentalt på en måde, siger Line Haugsted.
Viborg-holdet får nu en lille pause i ligaen, men lørdag og søndag skal klubben i EHF Cup-kvalifikationens første runde spille mod HC Galytchanka Lviv fra Ukraine.
Begge kampe spilles i Viborg.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned