Viborg sender franskmænd ud af Europa efter målfadæse
Viborg HK efterlod ingen tvivl om det samlede udfald, da holdet mødte Metz i returkampen i Cup Winners Cup.
Viborg HKs kvindehold kom lørdag videre fra tredje runde i Cup Winners Cup.
Det skete, da håndboldklubben vandt 28-21 hjemme over franske Metz, så Viborg går videre med samlet 52-47.
Ann Grete Nørgaard og Rikke Skov gik med hver syv scoringer forrest for Viborg, der førte 18-11 ved pausen.
Rikke Skov måtte dog indkassere et rødt kort, efter at hun pådrog sig en tominutters udvisning for tredje gang i kampen.
Kampen havde fået ekstra bevågenhed, fordi den første kamp i Frankrig fik et efterspil.
Metz blev i første omgang noteret for en sejr på 26-23, men Viborg mente, at holdet havde scoret et mål mere i kampen.
Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) endte med at give den danske klub ret, så Metz i stedet vandt den første kamp 26-24.
I EHF Cuppens tredje runde vandt HC Odense med 28-23 i den første af to kampe mod kroatiske WHC Zamet.
HC Odense havde status af udehold, men kampen blev spillet i Otterup.
Returkampen søndag bliver spillet i Odense.
Silkeborg-Voel KFUM kom videre fra tredje runde i samme turnering, da holdet vandt andendagsgildet over schweiziske Spono Eagles med 34-22.
Fredag vandt Silkeborg-Voel 33-20, så holdet er videre med samlet 67-42 efter de to kampe, der begge blev spillet i Silkeborg.
I herrernes EHF Cup vandt Aalborg Håndbold 30-20 hjemme over schweiziske TSV St. Otmar St. Gallen i den første af to kampe om at gå videre fra tredje runde.
Returkampen i Schweiz bliver spillet næste lørdag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned