Der var aldrig tvivl om udfaldet, da Viborg HK lørdag besejrede den østrigske storklub Hypo Niederösterreich i Champions League. Det danske hold, som er forsvarende mester i den store europæiske klubturnering, vandt på hjemmebane med cifrene 35-26 efter 16-10 ved pausen.
Viborgs kvinder anført af en storspillende Rikke Skov tromlede hen over gæsterne i forsvaret, og det grundlagde sejren.
Kontraspillet kom til at fungere upåklageligt, og ud over Skov var det især Cristina Varzaru, der lukrerede på de hurtige opløb. Den rumænske fløj blev suverænt kampens topscorer.
Viborg modtog kampen igennem en del udvisninger, men da Hypos eneste reelle trussel var den sydkoreanske veteranplaymaker Seong Ok Oh, fik det ikke betydning.
Og da Hypos legendariske træner Gunnar Prokop ikke havde mulighed for at uddele dessiner og ændre taktik undervejs, kunne Hypo ikke vende slaget. Prokop var placeret på syvende tilskuerrække på grund af sin karantæne for en tackling af en modstander i en kamp i det indledende gruppespil.
Med sejren har Viborg HK nu vundet begge sine kampe i en svær gruppe i hovedrunden - den første mod HC Dinamo. Dermed er klubben godt på vej mod semifinalerne.
I næste kamp venter gruppens nok sværeste modstander, Oltchim Valcea fra Rumænien.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned