Viborgs håndboldkvinder kvaser Ringkøbing
Viborgs håndboldkvinder uddelte tørre tæsk i søndagens udekamp mod Ringkøbing. 32-19 lød de overbevisende slutcifre på.
Selv om Viborg måtte undvære profilerne Sanja Damnjanovic og Rikke Skov, syntes kampen allerede afgjort ved pausen. Her førte de grønblusede gæster med 16-8.
Viborgs svenske playmaker Isabelle Gulldén blev kampens topscorer med ni mål, og hendes norske holdkammerat Anne Kjersti Suvdal fulgte efter med seks scoringer. Viborgs danske landsholdsfløj Maria Fisker scorede fem gange.
For hjemmeholdet blev Mathilde Neesgaard topscorer med fire mål.
Med sejren rykker Viborg op på andenpladsen i håndboldligaen - dog kun i kraft af bedre målscore end Randers HK. FC Midtjylland fører fortsat rækken med et enkelt point mere end Viborg og Randers.
Ringkøbing ligger på 10.-pladsen med fem point for 12 kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned