Viktor Axelsen dropper Polen: Er tæt på VM-billet
Den 20-årige badmintonspiller Viktor Axelsen har balanceret på den forkerte side af top-24 på verdensranglisten, som er skæringsplaceringen for hans kvalifikation til VM på hjemmebane.
Men sidste uges turneringstriumf ved Swiss Open giver ham 7000 point, så når verdensranglisten opdateres på torsdag vil han avancere til top-20. Dermed vil han være tæt på VM-kvalifikation, da skæringsdatoen er 24. april.
Derfor har Axelsen valgt at droppe denne uges Polish Open, som han ellers ville bruge til at samle point i.
- I og med at jeg fik nogle gode og vigtige point til verdensranglisten i sidste uge, ser det ret godt ud med at være i top-24 inden VM-skæringsdatoen. Jeg er ikke helt 110 procent sikker endnu, men de andre skal i hvert fald ud og præstere ret godt, hvis det skal gå galt.
- Så i samarbejde med min træner Kenneth Jonassen har jeg valgt at sige, at det er den klogeste beslutning at sige fra i denne uge. Jeg er også godt smadret efter en lang uge og mange kampe i de forgange uger, siger Viktor Axelsen.
Dermed har han blot planer om at spille to turneringer inden skæringsdatoen, hvilket passer godt ind i hans program.
- Det har gjort sejren i sidste uge meget vigtigere for mig. Det er en dejlig forløsning. Jeg har tænkt meget over VM. Nu kan jeg slappe lidt mere af og passe træningen i stedet for at skulle rejse til Polen, siger Axelsen.
Også Jan Ø. Jørgensen og Hans-Kristian Vittinghus har udsigt til at spille VM i Danmark, der afvikles fra 25. til 31. august.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie