Viktor Axelsen leverer comeback på vejen til semifinale
Badmintonspilleren Viktor Axelsen er blandt de fire bedste i denne uges German Open. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Efter at have tabt første sæt vandt Viktor Axelsen de to næste og bookede billet til semifinalen i Tyskland.
Til at begynde med lignede det et nederlag i fredagens kvartfinale for Viktor Axelsen, som tabte første sæt klart til Jason Gunawan fra Hongkong.
Men Axelsen leverede et overbevisende comeback og vandt kampen 11-21, 21-13, 21-9 over Gunawan.
I første sæt var Axelsen kun foran en enkelt gang ved 2-1. Derfra styrede Gunawan sættet og udbyggede bare føringen, så Axelsen overraskende endte med at tabe med ti point.
Axelsen rejste sig allerede fra starten af andet sæt, hvor modstanderen kun havde kontakt frem til 1-1.
Den danske verdensfirer kom foran med hele 15-5, inden Gunawan nåede at pynte en anelse på cifrene.
Dermed skulle det afgøres i et tredje sæt, og Axelsen fortsatte med at dominere og fuldførte dermed comebacket.
Det lykkedes kun Gunawan at vinde ni point i tredje sæt.
I lørdagens semifinale skal Axelsen møde franskmanden Toma Junior Popov, der er nummer 18 i verden.
Mia Blichfeldt er klar til semifinalen i damesingle efter en sejr i to sæt over en indisk modstander.
German Open er en Super 300-turnering og dermed en af de mindre på badmintonsportens World Tour.
/ritzau/
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst