Viktor Fischer er klar til FCK-comeback mod Vejle
Viktor Fischer har lavet otte mål i 19 kampe i denne sæson. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Efter tre ugers skadespause kan Viktor Fischer søndag være tilbage på fodboldbanen for FC København.
Tre uger efter at han skadet måtte udgå af FC Københavns kamp mod Vendsyssel, er Viktor Fischer klar til comeback.
Landsholdsspilleren er med i den trup, som FCK-træner Ståle Solbakken har udtaget til søndagens udekamp mod Vejle.
- Jeg har trænet rigtig fint med både torsdag, fredag og lørdag, og jeg føler mig frisk. Det har været et godt forløb, siden jeg blev skadet i kampen mod Vendsyssel, og jeg har kunne bygge på dag for dag, siger han til klubbens hjemmeside.
Fischer har været en stor succes, siden FC København i vinterpausen hentede offensivspilleren, der på det tidspunkt var strandet i den tyske klub Mainz. I denne sæson er det blevet til otte mål i 19 kampe fordelt over alle turneringer.
Efter søndagens superligakamp venter et møde med Slavia Prag i Europa League på torsdag.
- Vejle-kampen bliver startskuddet på en rigtig travl tid, og det gælder om at skyde den periode i gang med en god præstation og tre point.
- Vi har haft nogle udfald på udebane i denne sæson - søndag skal vi vise, at vi er blevet klogere og dygtigere, siger Viktor Fischer.
FC Københavns udekamp i Vejle begynder søndag klokken 16.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned