AC Milans midtbanespiller Gennaro Gattuso slipper tilsyneladende billigt for de angreb, han satte ind mod Tottenhams assistenttræner Joe Jordan i tirsdagens Champions League-kamp på San Siro.
Italieneren slipper for en "overfaldsanklage," siger en talsmand for det europæiske fodboldforbund, Uefa. En sådan anklage ville betyde minimum tre spilledages karantæne.
I stedet bliver Gattusos optræden takseret til "grov usportslig optræden", og det betyder "suspendering på én spilledages karantæne eller for en nærmere fastsat periode."
Den præcise dom fra Uefa falder først mandag.
Midtbanespilleren angreb Tottenhams assistenttræner Joe Jordan to gange. Første gang greb han Joe Jordan i struben, og anden gang nikkede han skotten en skalle.
Gennaro Gattuso har siden undskyldt sin optræden som utilgivelig.
Den 33-årige italiener sikrede sig allerede karantæne i løbet af kampen, da han blev tildelt et gult kort.
AC Milan tabte 0-1 til Tottenham, og dermed har briterne et fordelagtigt udgangspunkt før returkampen i London 9. marts.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned