Det kan godt være at Viktor Axelsen og Anders Antonsen lige nu dominerer verdenseliten i international badminton, men måske har Nykøbing F. Badmintonklub (NBK) en arvtager på vej for de to verdensstjerner om nogle år, hvis han kan holde stilen.
Blot 8-årige Johan Dyrlev vandt i weekenden det danske mesterskab for U/9-spillere, da han sejrede i singlefinalen ved Ungdoms-DM i Nyborg.
Det unge talent, der allerede træner tre gange om ugen i den gamle NBK-Hal, viste storspil igennem samtlige fem kampe, som han skulle vinde, før han kunne kalde sig dansk mester.
I den indledende pulje viste han sine kvaliteter og vandt alle sine tre kampe i to sæt mod modstandere fra henholdsvis Gråsten, Amager og Hinnerup.
Men i semifinalen fik han noget mere modstand mod Victor Alexander Zhou-Mohr fra Aarhus, der pressede Nykøbing-spilleren ud i tre sæt. Det lykkedes dog at sikre finalepladsen med sætcifrene 21-12, 16-21 og 21-18.
- Det holdt hårdt i semifinalen, der var den sværeste kamp, men heldigvis trak han det længste strå og i finalen havde han overhånden, selvom det også var lidt for spændende, fortæller en stolt far Søren Dyrlev Jensen.
I finalen skulle Johan Dyrlev kun bruge to sæt på at besejre Phillip Højlund Garde fra Højbjerg med 21-18 og 21-19 før DM-titlen var i hus.
Guldmedaljen i single var ikke den eneste Johan Dyrlev kunne tage med hjem. Også i mix-double triumferede han sammen med Isabella Larsen fra Esbjerg. De slog et par fra Skovshoved/Gladsaxe Søborg i finalen i tre sæt med cifrene 19-21, 21-8 og 21-15.
Johan Dyrlev øverst på medaljeskamlen i mix-double sammen med makkeren Isabella Larsen fra Esbjerg. Foto: Søren Dyrlev JensenSøren Dyrlev Jensen
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst