Vild tackling koster FCK-back seks uger på sidelinjen
Tom Høgli brækkede en ryghvirvel, da han blev nedlagt af Brøndbys Ronnie Schwartz søndag eftermiddag.
FC Københavns forsvarsspiller Tom Høgli står over for en længere pause, efter at han mandag har fået konstateret en brækket ryghvirvel.
Klubben oplyser på sin hjemmeside, at den norske back må sidde ude i op til seks uger. Dermed går han også glip af Norges to vigtige EM-kvalifikationskampe mod Malta og Italien i oktober.
- Et røntgenbillede tidligere i dag gav os en mistanke om, at der kunne være noget galt og en skanning her i eftermiddag har så bekræftet, at der er et brud på en ryghvirvel, siger FC Københavns klublæge, Morten Boesen, til hjemmesiden.
Skaden opstod i begyndelsen af FCK's kamp mod Brøndby søndag eftermiddag, da Høgli blev offer for en voldsom tackling fra Brøndbys Ronnie Schwartz.
Høgli landede uheldigt på ryggen og måtte lade sig udskifte med store smerter.
- Det er heldigvis første gang i min karriere, at jeg har fået en så alvorlig skade, men nu var det min tur. That's life, og det er en del af fodbolden. Det må jeg tage med og acceptere, siger Tom Høgli.
FC København møder i næste runde i Alka Superligaen Viborg på hjemmebane.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned